• Hjem
  • Nyheder
  • Nabohjælp - fordi rare mennesker virker bedst

Nabohjælp - fordi rare mennesker virker bedst

Rosenlyparken er aktiv deltager i Nabohjælp.

Udover at en del grundejere har valgt at tilmelde sig ordningen, har man ligeledes valgt på generalforsamlingen at opstille skilte med Nabohjælp.
Der er placeret 8 skilte på området. De er placeret ved de 3 indkørsler, de 2 tunneller samt de 3 stier som kommer fra Tjørnelyparken, Hundige industri og sti systemet fra Ishøj.


Nabohjælp er en sikker måde hvor det kun er dig som grundejer der inviterer og godkender dem som du vil have som nabohjælper.
Det er Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden der står bag Nabohjælp. 

I bund og grund vil vi alle sammen helst slippe for at skulle tænke på indbrud. Det kan gøre os utrygge og mistroiske, og vi kan måske ønske os at bo i et alarmsikret fort med en patrulje, der cirkulerer i området.

Men heldigvis er der også en anden, langt mere tryghedsskabende og effektiv vej.

Nabohjælp.

Nabohjælp er forebyggelse med mennesker i centrum. Det er naboskab, tillid, sammenhold og samarbejde, og det er det af en helt simpel grund - det er det, der virker. En tyv er kun interesseret i dine værdier - han vil for alt i verden undgå at blive set eller genkendt. Præcis derfor virker mennesker forebyggende.

Hent Nabohjælp i App Store eller Google Play